Historiske Engelske Danse

 Fra omkring 1650 var contra dans (country dance) meget populær i England og Europa.   Disse selskabs danse blev udført af par i lange rækker (contras), kredse og squares.

I England publiceredeJohn Playford i 1651 en bog med titlen:

 "The English Dancing Master"

Her kunne man for første gang finde en samlet beskrivelse af dansene og melodierne. Den første udgave indeholdt 105 danse. Yderlige udgaver fulgte med endnu flere danse.

Sønnen Henry fortsætte med flere publikationer. Det blev til

7 udgaver i alt af "The Dacing Master".

Dansene har deres egen melodi. Musikken hører til dansene og omvendt. Man kan næsten lytte sig frem til hvilken bevægelse eller figur, der passer til en frekvens i melodien.

Nogle danse er livlige, andre elegante og mere stilfulde.

På den tid var det kun tilladt at røre ved den modsatte køn

på hænderne, ingen arm om livet på damerne

som vi kender det i dag fra swing og vals.

Men naturligvis kunne ingen forhindre

der blev flirtet med øjnene.

Det var Cecil Sharp der i 1899 opdagede at England,

ligesom andre europæiske lande, var i besiddelse af

en rig arv af dans.

Hans interpretation af de danse han fandt (Dancing Master),

blev udført i mange år.

I den senere tid har engelske danse-instruktører

set på beskrivelser med nye øjne og har

forenklet for eksempel  "siding" (Pat Shaw).

Når vi danser engelske danse nu

er det en blanding af de gamle danse og

danse der er koreograferet for nylig,

men i den gamle stil.